Styring & Software

Intelligens til din mekanik

Meget mere end maskiner

KSN har gennem 30 år udviklet komplekse og skræddersyede maskiner. Det betyder, at vi også gennem årene har opbygget en meget kompetent medarbejderstab med specialviden indenfor maskiner og proces. Vi mener faktisk, at vores folk ”kan lidt mere end deres fadervor”. Med specialer indenfor el, maskinbyg, software, styring og interfaces er vi privilegerede – og vi kan tilbyde vores kunder et stærkt program af ekstraydelser indenfor:

  • Automation. Konkurrenceevne er alt på det industrielle marked. Når kvalitet og præcision skal op og lønudgifterne holdes på et minimum, så er automation vejen frem. Vi har strømlinet processer – store og små – siden 1988.
  • Robotprogrammering. Vi har erfaring med rigtig mange forskellige robotleverandører (bl.a. KUKA, ABB og Universal robots). Vi implementerer i mange industrier og processer. Har du brug for en samarbejdspartner indenfor robotprogrammering, så tag endelig fat i os.
  • Vi ombygger også eksisterende styringer. Opgaven er typisk at øge produktiviteten og mindske energiforbruget i en proces, samtidig med at vi øger muligheden for at få adgang til flere produktionsdata.
  • Overvågning af energiforbrug. Vi har mange års erfaring med overvågning af maskiner og deres output og performance. Nu har vi også et fuldt koncept, der kan holde øje med dit forbrug af el, vand, varme, trykluft med mere. I mindsker spild, undgår nedbrud og sparer penge. Kontakt Jarl eller Morten via vores datterselskab www.dsenergy.dk
  • Forsyningstavler. Vi kan stå for dine forsyningstavler fra design over indkøb til installation og service. Både når vi leverer maskiner, eller når du har brug for tavler som en enkeltstående ydelse.